Ny regel for kørsel med gods i varebil


Ny regel for kørsel med gods i varebil

En ny regel træder i kraft fra den 1. juli 2019. Dette betyder at vognmænd, chauffører og transportledere skal opfylde nye krav, hvis de skal køre med gods i deres varebiler. Læs med her og få indblik i, hvad det indebærer og få samtidig overblikket over, hvad det kommer til at betyde for netop dig.


Nye regler

Fra den 1. juli 2019 skal alle varebiler, som anvendes til firmakørsel, registreres hos Motorstyrelsen. Reglen berører varebiler med en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg og til og med 3.500 kg, der fragter gods med en samlet vægt på over 11 kg pr. kolli.


Hvordan defineres firmakørsel?

Firmakørsel er transport af gods, som tilhører den virksomhed, der er registreret som bruger af køretøjet. Der er ligeledes tale om firmakørsel, hvis virksomheden transporterer gods, som virksomheden lejer, låner, udlåner eller er i besiddelse af med henblik på eksempelvis køb, salg eller reparation. Godskørslen må således kun være en hjælpefunktion til virksomhedens samlede aktiviteter. Som en sidste huskeregel, er der ligeledes tale om firmakørsel, når en entreprenør transporterer materialer til brug for arbejdets udførelse. Det kan for eksempel være grus eller sand til et vejbyggeri.


Hvordan registrerer jeg varebilen?

  • Gå til skat.dk, her logger du på med NemID
  • Du skal herefter vælge ”Registrering og Rediger tilladelse” og her indtastes bilens registreringsnummer eller stelnummer
  • Under ”Dispensationer og tilladelser” tilføjes ”Firmakørsel”
  • Du skal herefter godkende registreringen og bestille en ny registreringsattest

Registreringsattesten gælder herefter som bevis for anmeldelsen og skal medbringes under kørsel og efter anmodning vises til politiet.


Undgå bøde og inddragelse af nummerplader

Hvis varebilen ikke er registreret hos Motorstyrelsen senest 1. juli 2019, vil kørsel i varebilen blive betragtet som godskørsel for fremmed regning. Det kræver en særlig tilladelse samt uddannelseskrav. Er varebilen derfor ikke registreret, vil dette kunne medføre bøde og inddragelse af nummerplader.


Uddannelseskrav – hvad skal jeg bruge?

Uddannelseskravene omfatter vognmænd og chauffører, der transporterer gods for fremmed regning. Det vil fra 1. juni blive et krav, at have gennemført og bestået uddannelsen som varebilsvognmand samt have en varebilstilladelse fra Færdselsstyrelsen. Varebilstilladelsen er gyldig i 10 år, hvorefter den skal fornyes. Tilladelsen kræves kun for vognmandsvirksomheder, der er etableret på dansk område. Fra 1. juli 2019 skal alle chauffører og vognmænd have enten et bevis, et midlertidigt bevis eller en godkendt fritagelse med i varebilen. Eksisterende lastbilvognmænd kan under visse betingelser blive fritaget fra uddannelsen. Ansøgninger om tilladelse skal sendes digitalt til Færdselsstyrelsen via Virk.dk.


Hold styr på blanketterne

Færdselsstyrelsen har samlet alle de nødvendige blanketter, så du nemt og hurtigt kan finde og udfylde det nødvendige for, at blive klar til de nye regler. Find de forskellige blanketter og bliv helt klar til 1. juni 2019


Brug for en ny varebil? – tag os med på råd!

Vi har et attraktivt udvalg af varebiler, blandt andet Citroën Berlingo Van, hvilket er en af de varebiler, der vandt Årets Varebil i Danmark 2019. Se den og mange flere på vores hjemmeside (https://www.jyskefleet.dk/varebiler/).

Leaser du gennem Jyske Fleet, får du en fast Account Manager, der altid står klar med rådgivning og til at give gode råd omkring, hvilken bil der kunne passe bedst til netop dine behov. Du kan derudover vælge forskellige tillægsmuligheder, serviceaftale, forsikring, erstatningsbil og meget mere, som du kan læse meget mere om på vores hjemmeside.

Har du spørgsmål? Tag fat i en af vores bilrådgivere på tlf.: 8989 5026 eller på mail: salg@jyskefleet.dk