Ford S Max


Denne uge har Henrik testet Volkswagen Arteon 1,5 TSI 150 hk DSG R-Line Business

Hvis man gerne vil have en bil, der signalerer både stil og fornuft på samme tid, så kunne Volkswagen Arteon være et godt bud! Jeg har haft fornøjelsen af at have en Volkswagen Arteon til test. Modellen var en R-Line Business med en 1,5 TSI 150 hk benzinmotor med DSG-gear. Fantastisk model at køre i og uden tvivl en firmabil der kan få dig fra A til B i stor stil.

For mig anses Arteon som afløseren for den gamle VW CC. Hvor den gamle CC hang sammen med VW’s Passat, er Arteon derimod i den grad helt sin egen og må betegnes som VW’s topmodel. Den skiller sig også ud ved at være 10 cm længere og have en 5 cm længere akselafstand i forhold til Passat sedan. Det betyder altså, hvis du spørger mig, at der er sket forbedringer hele vejen rundt! Køreglæden forstærkes i den grad i en ny bil, når der er tænkt ekstra meget over både design og funktion.


Frisk og med plads til hele familien

Bilen har et friskt udseende og skiller sig positivt ud på vejene, især i R-Line udgaven! Jeg havde fornøjelsen af både adaptiv fartpilot, digital instrumentering, panoramasoltag og masser af sikkerhedssystemer. Kabinen er rummelig, og bilen kan sagtens bruges til at køre hele familien på sommer- eller skiferie. Benzinmotoren med 150 hk gjorde det rigtig fint på min testtur og spillede vildt godt sammen med DSG-gearet, det var en fornøjelse at køre i og opleve dualiteten af de to funktioner spille sammen. Motoren er på mange måder ligeså frisk som bilens udseende. Dog kunne jeg godt mærke, at bilen manglede lidt overskud, hvis jeg eksempelvis havde behov for, at foretage en overhaling. Her ville jeg selv foretrække benzinmotoren med 190 hk. Men det afhænger også meget af behov og hvor mange km man kører til dagligt. Det er i hvert fald noget jeg selv lige ville overveje, hvis jeg ender med at skifte min nuværende bil ud med denne model.



Ford S Max

En bil der skiller sig ud

De alternative konkurrenter til bilen er BMW 3-serie, Mercedes C-klasse og Volvo V60. Her er Arteons beskatningsgrundlag godt nok et niveau højere, men man får så også en bil der skiller sig ud ren designmæssigt. Hvis man har en VW Passat som firmabil, men ønsker lidt mere eller en bil der generelt skiller sig ud, vil VW Arteon være et rigtig godt bud!



Ford S Max




Jyske Fleet tilbyder
Overvejer du ny firmabil og kunne du godt tænke dig en bil, der både udstråler stil og fornuft på samme tid og samtidig skaber stor køreglæde? Så er Volkswagen Arteon den helt rigtige firmabil for dig. En bil der skiller sig ud og har plads til hele familien. Leaser du hos Jyske Fleet får du adgang til ’Min Bil’-app, der giver dig overblik over din leasingaftale og sørger for, at du har alle oplysninger lige ved hånden. Læs mere om ’Min Bil’-app

Tag fat i os og hør om mulighederne for at sammensætte en aftale, der matcher dine og virksomhedens behov.




Kontakt Jyske Fleet

Telefon: 89 89 50 26
Mail: salg@jyskefleet.dk